Kildegårdens kvægplan

dyr1I onsdags d. 21.9.2016 sneg der sig desværre et par misforståelser ind i en artikel, som blev bragt i Herlev Bladet. Det har medført forståelige kritiske reaktioner fra nogle borgere.

Derfor vil jeg gerne her fortælle den rigtige version af min (og Anjas) plan for Kildegårdens kvæg.

Oplysningerne i artiklen om udskiftning af kvæget stammer fra et referat, som Herlevs Natur- og Klimaråd har offentliggjort. Her fremgår det, at Kildegården står for en udskiftning af kvæget (det skete for ca. et halvt år siden), og at der er doneret et beløb til køb af en ko med kalv af racen Angus. Herlev Bladet læste dette referat, og bragte derfor nyheden om vores nye ”klappeko” Den anden nyhed om udskiftningen af kvæget var jo så forældet.

Vi skal selvfølgelig beholde de to smukke køer af racen Skotsk højland, som flyttede til Kildegården sidste vinter. Disse køer købte Kildegårdens daværende leder Anja Vensild Hørnell, da de begge er meget rolige og omgængelige.

10271603_1701874273390600_363857283473712925_nDe køer, der tidligere var på Kildegården, var ikke særlig omgængelige, og det er vores ønske, at dyrene på Kildegården er fredelige og nemme at håndtere, både for gårdens personale, som skal muge ud i kohuset og kunne indfange dyrene, hvis der for eksempel er behov for en dyrlæge, men også for at børnene, der kommer på Kildegården, kan komme tæt på dyrene uden at gå ind til dem i folden.

Det er ikke meningen, at køerne skal være nussedyr, men grunden, til at vi gerne vil have den røde ”klappeko”, er, at så har vi mulighed for at tage hende ind i fangefolden og gå ind til  hende med en mindre gruppe børn. Det er netop, for at børnene får mulighed for at komme tæt på koen og for at lære, hvordan man omgås dyr forsvarligt. Samtidig kan vi formidle viden om koen, dens betydning gennem tiderne, pasning, racer, føde osv.

Oplevelsen for børnene bliver helt anderledes, når de får mulighed for at være tæt på koen, måske strigle den eller røre dens pels. Vi vil kun tage koen ind i fangefolden, når der er undervisningsforløb, som handler om gårdens dyr, så det drejer sig måske max. en time et par gange om ugen.

dyr2

Kildegårdens dyr er en meget vigtig del af stedets identitet. Det er her, mange børn lærer om landbrugsdyr, hvorfor vi har dem, og lærer om, hvordan man omgås dyr med respekt og omtanke. Det er noget, vi også fremover vil have meget fokus på.

Vi er meget glade for, at Hjortespring Naturplejeforening og Kildegårdens Venner har fået bevilget et tilskud fra Herlevs Natur- og Klimaråd til den røde ”klappeko” Hanne.

Tusind tak til Hjortespring Naturplejeforening og Kildegårdens Venner, og til alle jer, der har doneret det sidste beløb, der manglede, til køb af Hanne og den lille røde kalv, så drømmen om en klappeko på Kildegården kunne blive til virkelighed. Tak for den flotte gave til Kildegården, vi glæder os meget til Hanne og den lille kalv flytter ind hos os inden længe!

På Kildegården har lkalv3vi, ud over kvæget, en mindre flok får, tre geder og høns. Gederne har været på sommerferie ved det lille vandhul tæt på gården, men kommer snart tilbage på deres ”gamle” fold. Inde i naturskolen har vi fire skildpadder, og et stort akvarium med skaller og aborrer fra Kildesøen.

Børnehaven i Vestlængen har tre kaniner, som bor ved hønsehuset. Vi har været lidt kede af deres bure, som er svære at rengøre, og er relativt små. Nu er vi så heldige, at et par frivillige fra Kildegårdens kogræsserforening har tilbudt  at ombygge kaninhusene. Inden længe vil børnehavens tre søde kaniner derfor få mere plads at røre sig på.

Anne Merete Rask

Leder Naturcenter Kildegården

Print Friendly