Så kom efteråret…

visneblade3Fra sommervejr til efterårsvejr på blot en uge… Selvom det er lidt trist, at sommeren ser ud til ikke at fortsætte i oktober, så har efteråret jo også sin charme  Lige nu og den næste måned frem viser Træbanken her ved Kildegården sig virkelig fra sin bedste side! Den store samling af træer og buske er ved at komme i efterårsdragter, og der er de fineste løvfarver. Tag børnene med ud at samle efterårsblade, kastanjer, hasselnødder og kogler, eller prøv nogle af de sjove aktiviteter fra Skoven i Skolen, for eksempel:ahornfroe

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/uro-af-propeller-fra-l%C3%B8n-eller-ahorn

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/lav-en-plantepresse

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bladkrans

hestekastanje

 

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/h%C3%A5rkugler-af-kastanjer

 

 

Men hvorfor er det så, at bladene bliver orange, gule og røde om efteråret?roedeguleblade

Forklaringen på, at bladene skifter farve skal findes i de kemiske stoffer i bladene. Bladenes grønne farve om sommeren skyldes indholdet af klorofyl i bladene. Klorofyl er et kostbart farvestof, som indeholder kvælstof og magnesium. For ikke at miste de kostbare næringsstoffer om efteråret, når bladene falder af, så nedbryder træerne det grønne farvestof og trækker kvælstof og magnesium tilbage, inden bladfaldet. Når klorofylet er væk, kan de gule og røde farver ses – men disse farver har faktisk været i bladene hele sommeren. Når træerne ”mærker” de faldende temperaturer og mindre mængder sollys, så sker skiftet fra sommergrøn til de smukke rød-gule nuancer vi ser om efteråret.

God fornøjelse i efterårsskoven

Anne-Merete

Print Friendly
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.